Gå til hoved-indhold

Et personligt farvel

Har du/ i mistet en i jeres nærmeste familie eller en rigtig god ven/ kollega. Så kan det være rigtig smukt at give den afdøde en mere personlig blomsterdekoration med på den sidste rejse, som helt særligt er valgt af dig med tanke på jeres relation. Herunder kan du læse mere om de forskellige muligheder der er for at lave mere personlige blomsterdekorationer til begravelse eller bisættelse.

Hjerter til begravelse

Et blomsterhjerte er et symbol på stor kærlighed til afdøde. Udover farver og blomster som du frit kan vælge imellem, så kan man også vælge imellem lukkede eller åbne hjerter. Vores anbefalede pris på et smukt hjerte inkl. bånd er ca. 2000kr, men de findes i flere størrelser, så man kan sagtens lave både mindre og større hjerter.

Kranse til begravelse

Der findes to forskellige slags begravelseskranse. Den ene er en grøn krans hvor der laves en dekoration ovenpå den grønne krans. Den anden er en oasiskrans hvor blomsterne sidder helt tæt sammen i en rund form. Ved en grøn krans med dekoration ovenpå anbefaler vi en pris på ca. 1500kr. inkl. bånd. Og ved en oasiskrans anbefaler vi en pris på 2000kr. inkl. bånd, fordi der bruges en del flere blomster.

Gør det endnu mere personligt

Der findes så mange forskellige oasisformer, at man næsten kan lave hvilken som helst form i blomster. Herunder er en liste med anderledes blomsterdekorationer som måske passer særlig godt til jeres relation, eller som måske giver dig en idé til noget andet. Brug endelig internettet og find billeder der matcher dine ønsker, da det kun er fantasien der sætter grænser.

En stjerne - Et kors - En bamse - En sommerfugl - En fodbold - En bil - En guitar - En hestesko - Et anker - En engel - En hund

Bestil online her

Bånd på begravelsesbinderi

 

Hvad er et bånd?

Et bånd er en stor sløjfe som sættes på dekorationen eller buketten. Som oftest har den to ender hvorpå man kan skrive en hilsen til afdøde og hvem hilsnen kommer fra. F.eks.

Bånd 1: En sidste hilsen

Bånd 2: Alle vennerne i kortklubben

 


 

Hvor meget kan der stå på et bånd?

Da vi selv trykker vores bånd, er der ikke noget maks på hvor meget der kan stå på et bånd. Men jo mere tekst der er på båndet, desto mindre bliver skriften. Har i mange navne som i gerne vil have på båndet, kan det derfor være en idé enten at samle dem i titler/ grupper f.eks. (Børn, svigerbørn & børnebørn) eller (Louise og Christian med familie). En anden måde er at sætte dem på to linjer, eller tilføje et ekstra bånd.

OBS. Bestiller du online er der et max. Ring til os hvis du gerne vil have mere tekst.

 


 

Priser på bånd

Et almindeligt bånd med to ender koster 150kr.

Et ekstra bånd koster 100kr.

 


 

Hvilke farver kan man få båndet i?

Mørk grøn - Oliven grøn - Creme - Hvid - Orange - Rød - Bordeaux - Lyserød - Lyseblå - Mørk blå - Mørk lilla

Alle bånd trykkes med guldskrift.

 


 

Eksempler på hilsner

Man er altid velkommen til at finde på sin egen personlige hilsen, men det kan være svært at komme i tanke om noget. Så her er lige et par eksempler.

En sidste hilsen

Et sidste farvel

Tak for alt

Tak for mange gode minder

Et lys er slukket, en stjerne er tændt

I hjertet gemt, men aldrig glemt

Du vil altid være i vores hjerter

Sov sødt

 


Den Grønne Butik
Vestre Kaj 4
4700  Næstved
Rutevejledning